Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Ranum Skole & LBO

Ranum Skole & LBO er placeret midt i den himmerlandske natur nær Vilsted SØ og Limfjorden, med kort afstand og gode busforbindelser til omkringliggende byer som Vilsted, Vindblæs, Overlade og Løgstør. Ranum Skole blev indviet i 1972, som den nye statslige øvelsesskole til Ranum Seminarium. Seminariebygningerne rummer i dag Ranum Efterskole.

Da Ranum Skole er bygget som statslig øvelsesskole, er klasselokalerne, opholdsrummene og udeområderne ekstra store, og det giver store muligheder for sociale og tværfaglige arrangementer, bevægelse i undervisningen, klasseaktiviteter og læring og leg i de inspirerende områder.
LBO’en blev åbnet i august 2012 og dermed blev Ranum Skole & LBO en integreret institution. Med et fælles fokus på trivsel, tryghed, læring og udvikling følges børnene fra vugge til voksen.  

Ranum skole & LBO ligger i nogle fantastisk smukke naturomgivelser i Vesthimmerlands Kommune. Det har altid været en naturlig del af undervisningsaktiviteterne og udflugtsmålene, at man inddrager de naturskønne omgivelser. Ranum Skole & LBO ligger tæt på Vilsted Sø. Området huser både mange ynglefugle samt fugle på træk, og fra fugletårnet og broen er der gode muligheder for at se fugle. Disse omgivelser understøtter elevernes fantasi og viden om naturen samt understøtter indlæringen på en fysisk måde.